
OPLEV NATUREN - VANDRETUREBluntautal
Bluntaudalen er altid fantastisk! Mulighederne er mangfoldige:
> enkelt, - tilbring en hyggelig dag med madkurven og lad børnene plaske i vandet, byg diger ...
> Gå ture til søerne, og kig på alle fiskene, - hold udkig efter feerne og troldene i skoven, som gemmer sig bag de mosgrønne klipper og trærødderne, - og lyt til skovens fugle ...
Vandfaldet i Golling
En vandretur til vandfaldet i Golling taler for sig selv. En "spadseretur" ad "Wasserfallweg", som forbinder Gasthof "Torrenerhof" med Gasthof "Gøllhof"(herlig legeplads, hvor der også altid er forskellige dyr) er rigtig smuk. Dog skal man tænke på, alt afhængig af børnenes alder, at selv én strækning kan være nok. Det med at komme tilbage igen, bør man afklare inden man begiver sig afsted.
Salzach / Lammer
D
Turen Salzach / Lammer -floderne er behagelig, ikke blot som spadseretur (også med klapvogn og barnevogn), men byder også på alverdens "eventyr": "Sandstrand" og i skoven kan man lege indianer.
Lammer-øen er et stald-tip hvad badning angår, - herligt sand til børnene, dog ikke helt problemfrit at komme til, da man skal vade gennem vandet.
Salzachøfen
Salzachøfen er yderst imponerende. Vandreturen igennem skoven er hyggelig, det brusende vand er for børn herligt afvekslende.
Fra Gasthof "Pass-Lueg-Høhe" fører en kultur- og natursti, som undervejs fortæller om Gollings historie.
Trattberg
Trattberg er et ideelt vandreområde for familien. Adskillige genveje til en af de mange sæterhytter kan man selv sammensætte. Igen og igen finder man smukke blomster og kønne sten, så mors og fars rygsække bliver tungere og tungere...
Scheffauer skov- og natursti - til "Alte Mühle" - den gamle mølle
Med udgangspunkt fra Engelhartswirt i Scheffau er denne vandretur, netop på en varm sommerdag, anbefalelsesværdig, da turen går gennem skov og langs bækken. Ved de forskellige træer står beskrevet "værd at vide" om emnet træ og dets anvendelse. I foråret betaler det sig med en afstikker til "Winnerfall", hvor man udelukkende ser imponerende smeltevandmængder fra bjergtoppene.
"DÅRLIGT VEJR PROGRAM"Der findes jo egentlig ikke noget dårligt vejr, men derimod en forkert påklædning ... Med den rigtige regnvejrs-"udrustning" - fra top til tå - bliver vandreturen rigtig sjov. Og for børnene er det altid en oplevelse at hoppe i vandpytterne! Hvis man dog ønsker sig et indendørs program, har vi sammensat følgende forslag:
Museer
Næsten alle kommunerne i omegnen har et lokalt museum, som for det meste også vækker børns interesse. På museumsborgen i Golling er der en stor samling af fossiler. For børnene er et besøg på ridderborgen altid en oplevelse. På Keltenmuseum i Hallein får man en masse interessant at vide om saltudvinding og kelterne.
Bibliotek
Man kan , udover bøger, også låne spil på biblioteket i Puch! Også de fleste andre byer i Salzachdalen i Tennengau har for det meste velassorterede biblioteker, hvor der også, til dels, er adgang til internettet.
Svømmehaller
Svømmehaller forefindes i Kuchl, Bad Vigaun og i
Hallein!
Salzburg
Byen SALZBURG har et par museer, som er "børne-venlige", - Haus der Natur med krybdyr, udstilling om havet, om verdensrummet, om dinosaurier ..., eller Legetøjsmuseet.
Saltminerne Hallein, Bad Dürrnberg
Et ideelt forslag, når vejret er dårligt, er saltminerne i Hallein... Turen med grubetoget "Grubenhunt" og den hurtige glidetur på de to lange mine-rutchebaner, hører til højdepunkterne gennem saltminerne "Salzwelt".
Tilladt for børn fra 4 år...
Ishulerne Werfen
På en dag, hvor vejret er sådan lidt dårligt, kan man tilbringe en fin dag i ishulerne "Eisriesenwelt"
i Werfen (fornuftigt fodtøj er en forudsætning!)